// Ansu Fati // Ruben Neves
Ansu Fati forlader muligvis Camp Nou til sommer efter efter en svær sæson. Wolverhampton skulle i den forbindelse have afsendt et tilbud på kantspilleren, som angiveligt også skulle inkludere Rúben Neves.
Barca tog for to år siden afsked med Lionel Messi, og Ansu Fati så i lang tid ud til at skulle træde i fodsporene på argentineren. Angriberen har dog langt fra kunne leve op til de store forventninger, og selvom han blot er 20 år, så kan han være på vej til at forlade Camp Nou.
Artiklen fortsætter under annoncen

Ledelsen og Xavi har angiveligt mistet en stor del af troen på La Masia-spilleren, som har bøvlet med flere skader allerede tidligt i karrieren. Stortalentet har dog været skadesfri det meste af denne sæson, hvor han dog har haft ualmindeligt svært ved at finde et passende højt niveau.
Fati nærmer sig måske et tidligt exit, da Barca er nødsaget til at sælge en række førsteholdsspillere for at få styr på den dårlige økonomi. Det har Wolves nu ifølge transferjournalisten Toni Juanmarti tænkt sig at udnytte ved at sende Rúben Neves og en pose penge til Camp Nou i bytte for Fati.
Portugiseren er flere gange blevet rygtet til Barca, som dog ikke har kunne blive enige om, hvorvidt hans kvaliteter rækker til en plads på holdkortet. Agenten Jorge Mendes har dog angiveligt forsøgt at forsikre Joan Laporta om, at det er en god handel, hvilket dog skal ses i lyset af at han repræsentere begge spillere.
Wolves skulle tilmeld være klar til at sende i omegnen af 20-30 mio. euro, som er forskellen på spillernes markedspris. Men selvom Jorge Mendes presser på, så er det stadig tvivlsomt om Fati overhovedet ønsker at forlade Barca. Han har hele tiden understreget sit ønske om at blive i sin barndomsklub, hvor en stor hold af hans holdkammerater også er hans bedste venner.
