fbpx

Barca tilbyder særlig betalingsmetode for Williams

Anders Lang Jensen - 21.06.25

 


Rygterne om Barcas interesse i Nico Williams er for alvor taget til i styrke. Det er ikke første gang at det sker, men denne sommer ser det ud til at lykkes. Nu forsøger Barca angiveligt at indlede forhandlinger med Athletic Club.

Nico Williams har en frikøbsklausul på 62 millioner euro, hvilket Barca er klar til at betale. Klubben er ligeledes enige med Nico Williams om vilkårene i en mulig kontrakt, men først vil man forsøge at forhandle med Athletic, for Barca vil nemlig forsøge at aftale en alternativ betalingsmetode.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Den sportslige ledelse i Barca vil nemlig tilbyde en højere transferpris end de 62 millioner euro for Williams, men hvor man samtidig betaler beløbet over flere rater. Det skriver avisen Sport.

Ved at betale transfersummen over en længere periode, vil Barca skulle bruge færre midler her og nu. Det vil hjælpe klubbens situation omkring Financial Fair Play, og håbet er, at Athletic vil acceptere vilkårene, eftersom de samlet vil kunne få en højere salgspris.

Betalingsmetoden vil på sin vis gavne begge klubber. Barca vil betale beløbet over længere tid, og samlet set vil Athletic få en højere pris. Men forhandlingsklimaet mellem Barca og Athletic beskrives ikke som det bedste, lyder flere meldinger. Så der venter nogle udfordrende samtaler.

Barca forsøgte samme model med Joan García, men her nægtede Espanyol at forhandle. Spørgsmålet er om Athletic Club Bilbao har samme holdning, eller om de gerne vil score en ekstra gevinst.

nicowilliams19F
© Getty Images

// Nico Williams
.:FORSIDE:.