fbpx

Barca tvunget til at udskyde præsentation af Cancelo

FCBARCELONA.DK - 13.01.26

 



Alt var kørt i stilling til den officielle præsentation af Joao Cancelo, og Barca nåede sågar at annoncere på de sociale medier, at skiftet nu var en realitet. Kort efter blev det hele slettet, og præsentationen udskudt.

Kl. 13.00 skulle Cancelo skrive under på sin nye kontrakt, og en halv time senere var der planlagt den officielle præsentation, hvor portugiseren samtidig ville svare på spørgsmål fra medierne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cancelo dukkede som planlagt op på præsident Joan Laportas kontor og skrev under, hvorefter klubben publicerede skiftet, men der gik ikke mange minutter, inden det hele blev slettet igen. Samtidig blev præsentationen udskudt.

Baggrunden for den pludselige udvikling skyldes ifølge avisen Mundo Deportivo, at der mangler noget dokumentation fra Al Hilal, hvor Barca lejer højrebacken fra. Før de formaliteter er på plads, kan Barca ikke præsentere ham som ny spiller.

Det er uvist, hvornår de sidste detaljer falder på plads, men det burde ske i løbet af tirsdagen, hvorefter Barca definitivt kan bekræfte skiftet.

cancelo5F
© Getty Images

// Joao Cancelo
.:FORSIDE:.