fbpx

Barca vrede på La Liga efter fejlet Gavi-registrering

Peter Vyff - 30.01.23

// Gavi



Efter salget at Memphis Depay til Atlético Madrid, havde Barca håbet på at kunne registrere Gavi på førsteholdet. Barca har dog stadig store økonomiske problemer, hvilket betød af La Liga endte med afslå anmodningen.

Det har skabt en kæmpe frustration på Camp Nou, hvor ledelsen ellers følte sig sikre på, at det nok skulle lykkes at få Gavi indskrevet i førsteholdstruppen her i januar. Catalanerne har nemlig både taget afsked med Gerard Piqué, der stoppede karrieren, og Memphis Depay, der blev solgt for 3 mio. euro til Atlético Madrid.

Barca havde i starten håbet på at kunne forstærke sig i det indeværende transfervindue, hvilket La Liga angiveligt tidligt afviste, da Barca ikke har plads i lønbudgettet. Catalanerne satsede istedet på at registrere Gavi, og dernæst Ronald Araújo på førsteholdet, hvilket nu ifølge mediet Cadena SER, heller ikke er en mulighed.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca har derfor set sig godt og grundigt sure på La Liga-administrationen, og ledelsen har angiveligt tænkt sig at kæmpe til det sidste. for at få Gavi indregistreret inden transfervinduet lukker på tirsdag. Præsident Joan Laporta kommenterede for nyligt også på den aktuelle situation med La Liga.

'Vi kæmper i øjeblikket med La Liga. Vi sigter efter at få en større Financial Fair Play-sum til at hente spillere, og vi har tænkt os at gøre alt, hvad vi kan for at beskytte vores interesser', sagde Laporta i et interview med avisen Sport.

Det er dermed kun lykkedes at registrere reservemålmanden Iñaki Peña på førsteholdet. Og eftersom indskrivningen af Gavi og Araújo trækker ud, så betyder det også, at ledelsen får svært ved at registrere Alejandro Balde, som på trods af hans store gennembrud i denne sæson, stadig tilhører andetholdet Barca Atlétic.



.:FORSIDE:.