fbpx

Barcas sidste hjemmekamp skifter tidspunkt

Søren Wennerwald - 14.05.26

 


Barca spiller sæsonens sidste hjemmekamp på søndag, hvor Real Betis kommer på besøg. Kampen var planlagt til samme tidspunkt som de øvrige kampe, men det er lavet om nu, da de to holds placeringer er afgjort.

La Liga havde programsat alle kampe i 37. runde til kl. 19.00 på søndag, da ingen af holdene skulle have fordel af at kende resultaterne af de øvrige opgør. Der er meget, der stadig skal afgøres, ikke mindst i bundstriden, hvor mindst 10 hold er i fare for at rykke ned. I toppen er det meste afgjort, men der er stadig kamp om de sidste pladser i europæisk fodbold.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er det dog meldt ud, at kampen mellem Barca og Real Betis er flyttet til kl. 21.15 om søndagen. Det skyldes, at Barca er sikker på at slutte på førstepladsen, og at Betis er ligeså sikker på en femteplads.

Betis vandt i forgårs deres midtugekamp mod Elche og har ni point op til fjerdepladsen og syv point ned til sjettepladsen med to runder tilbage. Dermed kan placeringen ikke ændres, og andalusierne kvalificerer sig således til kvalifikationskampene til Champions League.

Da der ikke længere er resultatmæssige hensyn at tage, har La Liga besluttet sig for at skubbe kampen et par timer af tv-mæssige hensyn.

gol54F
© Getty Images

// Real Betis
.:FORSIDE:.