Bastoni om Barca-rygter: 'Det gør mig stolt'
Søren Wennerwald - 19.12.25
// Alessandro Bastoni
Forleden blev der meldt om stor interesse fra Barcas side i Inters forsvarsspiller Alessandro Bastoni, og nu har italieneren kommenteret rygterne. Her lægger han ikke skjul på, at det er noget, der gør ham glad.
Hansi Flicks nok største ønske til næste sæson er en venstrebenet central forsvarsspiller som afløser for Iñigo Martínez, der i sommer tog til saudiarabisk fodbold. Her meldes Bastoni at stå meget højt på Barca trænerens ønskeseddel.
Artiklen fortsætter under annoncen
I går blev han spurgt til rygterne, og her havde han ingen problemer med at svare. 'Disse rygter gør mig stolt. Ligesom I læser dem, gør jeg det også selv. Det betyder, at jeg gør noget rigtigt, men der er ingenting i det. Jeg er glad i Inter og har ingen problemer her. Jeg fokuserer ikke på nyhederne' svarede han ifølge avisen Sport.
26-årige Bastoni har kontrakt med Inter til 2028, og hans markedsværdi ligger på 80 mio. euro ifølge mediet Transfermarkt, så det ligner ingen nem opgave for Barca at hente den centrale forsvarsspiller, der betragtes som en af verdens bedste på positionen.
© Getty Images