fbpx

Bekræftet: Atlético anmelder Barca til FIFA

Søren Wennerwald - 01.07.26

// Julián Álvarez

Truslerne fra Atlético Madrid om at anmelde Barca til både FIFA og fodboldforbundet RFEF er nu ført ud i livet. Madrilenerne kræver, at de to instanser indleder en disciplinærsag grundet interessen for Julián Álvarez.

Opgøret mellem Barca og Atlético Madrid om Julián Álvarez udvikler sig. Ifølge radiokanalen Cadena COPE, har Madrid-klubben i går indgivet en officiel klage til FIFA og det spanske fodboldforbund RFEF mod Barca. Atlético mener, at den catalanske storklub har haft ulovlig kontakt med en spiller, der er på en gældende kontrakt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge oplysningerne kræver Atlético, at begge instanser indleder en disciplinærsag mod Barca. De forlanger desuden, at der kigges på en mulig sanktion, da de vurderer, at Barca har forhandlet med Julián Álvarez uden forudgående tilladelse fra den klub, der ejer hans rettigheder.

Nyheden lander på et tidspunkt, hvor spændingen er på sit højeste i en transfersag, der i ugevis har domineret overskrifterne. Den argentinske angriber er Barcas absolutte topprioritet til at forstærke positionen som central angriber i fremtiden, men de to klubber står fortsat milevidt fra hinanden.

Barca har forholdt sig helt tavs om sagen og ønsker ikke yderligere polemik. De holder fokus på det, som det hele handler om, nemlig at hente Julián Álvarez denne sommer. Derfor optrapper de ikke konflikten med Atlético, men afventer, at bølgerne lægger sig.

Anmeldelsen til FIFA og RFEF vurderes mest som et strategisk træk for at forhindre Barca i at hente angriberen, eller i det mindste få catalanerne til at øge deres tilbud.

alvarez5F
© Getty Images

.:FORSIDE:.