fbpx

Bilbao-kampen skal give holdet en frisk start

FCBARCELONA.DK - 22.11.25

 


Efter to ugers landskampspause skal der igen spilles i La Liga og for Barcas vedkommende sker det på Spotify Camp Nou, hvor Bilbao kommer forbi. Her får Hansi Flick et par af sine nøglespillere tilbage fra skader.

Der er store forventninger til eftermiddagens kamp, for endelig kan holdet igen indtage Spotify Camp Nou efter to et halvt år på Estadi Olímpic. 45.000 tilskuere vil give holdet en massiv opbakning i de hjemlige rammer, som alle har savnet.

Hansi Flick kan samtidig glæde sig over, at Joan García og Raphinha begge er klar igen efter deres skader. På sit pressemøde i går bekræftede Hansi Flick, at målmand Joan García træder direkte ind i startopstillingen, mens Raphinha indleder kampen på bænken.

Artiklen fortsætter under annoncen


Til gengæld tyder meget på, at Flick må undvære Marcus Rashford, som ikke har trænet med et par dage grundet sygdom med feber. Heller ikke Frenkie de Jong kan være med, men det skyldes karantæne fra han udvisning mod Celta Vigo for to uger siden.

Barca havde en ustabil periode op til landskampspausen, hvor især defensiven haltede gevaldigt. Spillet fungerede ikke optimalt og tvivlen på Hansi Flicks offensive stil blussede op igen. Tyskeren holdt dog fast på sine idéer og tanker.

Barca-træneren kan glæde sig over, at alle landsholdsspillerne vendte tilbage uden skader. Lamine Yamal meldte afbud til landskampene og har koncentreret sig om at komme sig over sine lyskeproblemer, hvilket også er et stort plus for holdet.

Der er derfor meget at glæde sig over op mod kampen mod Bilbao, trods fraværet af Rashford og De Jong. Nu handler det om at de store forventninger bliver vekslet til en god start efter landskampspausen.

Kampen fløjtes i gang kl. 16.15 og den kan ses på TV2 Sport X.

gol22F
© Getty Images

// Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.