fbpx

Bojan Krkic rygtes til fransk fodbold

FCBARCELONA.DK - 26.12.20

© Getty Images
// Bojan

Bojan Krkic var et af de helt store talenter i La Masia, men det store gennembrud udeblev. Siden har Bojan haft en noget omtumlet karriere, senest i USA, men nu rygtes den 30-årige angriber til fransk fodbold.

Tilbage i 2008 og 2009 havde Bojan en status der kan sammenlignes med Ansu Fati og Pedri i dag. Trods en meget ung alder henrykkede han på Barcas hold og alle så en strålende fremtid for ham på højeste niveau.

Det holdt dog ikke hele vejen og efterfølgende har Bojan selv fortalt om det store pres der tyngede ham så meget, at spilleglæden og toppræstationerne forsvandt. Han blev udlånt til Roma, Ajax og Milan, men uden stor succes.

Han fandt først lidt stabilitet i karrieren, da han i 2014 skiftede til Stoke City, men også her blev det til lejeaftaler til Mainz 05 og Alavés. I 2019 skiftede han så til den amerikanske liga, hvor han spillede for canadiske Montreal Impact, der har den tidligere Barca-spiller Thierry Henry som træner.

Her udløber hans kontrakt den 31. december i år og efter et udmærket ophold i Montreal, er der stadig interssse for den 30-årige angriber. Avisen L'Equipe fortæller om stor interesse fra Saint-Etienne, men også andre franske klubber skulle være på banen.

Bojan kan komme på fri transfer og det letter helt sikkert et skifte, her hvor alle klubber er ramt økonomisk af corona.

.:FORSIDE:.