fbpx

Braida: 'Ikke umulligt at Messi forlader Barca'

FCBARCELONA.DK - 11.02.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Braida

Ariedo Braida, der tidligere har været tilknyttet Barcas sportslige ledelse, mener ikke at det kan udelukkes, at Messi forlader Barca når hans kontrakt udløber. Braida foreslår, at han tager til Juventus for at spille med Ronaldo!

Braida fungerede en årrække som rådgiver for Barcas sportslige ledelse. Den erfarne italiener har et indgående kendskab til professionel fodbold, blandt andet fra mange år hos Milan.

Derfor lyttes der når Braida siger noget og han mener godt, at man kan få Messi og Ronaldo at se på samme hold. 'Messi er en ekstraordinær spiller, der har det rigtig godt i Barcelona. Han har været der siden han var 13 år og bor med sin familie. Det ser svært ud at få han til at forlade klubben, men det er ikke umuligt' kommer det fra ham.

Braida ser gerne Messi tage til Juventus, for at spille sammen med Ronaldo. 'Det er to så gode fodboldspillere, som med en god træner kunne fungere sammen. De kan helt sikkert spille sammen' fortsætter han.

'De største klubber ville opleve en enorm udvikling kommercielt og globalt med Messi. Juve og Inter er hold der kunne hente ham. Selvfølgelig er Messi en meget dyr spiller og han skal have en høj løn, men med ham er alt muligt' afslutter Braida.

Messi har flere gange udtalt, at han ikke forventer problemer med at forlænge med Barca, når hans kontrakt udløber i 2021, så Braida får næppe sit ønske opfyldt om at se Messi og Ronaldo sammen - men alt kan som bekendt ske i fodbold.

.:FORSIDE:.