fbpx

Braithwaites udtalelser vækker opsigt i Barcelona

FCBARCELONA.DK - 27.04.20

// Martin Braithwaite


Martin Braithwaites interview med DR Sporten er hurtigt nået til den catalanske sportspresse. Her har nogle af hans udtalelser vakt opsigt, specielt omkring den træningsmængde klubben kræver af ham.

Forleden udtalte den tidligere Barca-angriber Malcom, at man træner meget hårdede i Zenit Sankt Petersborg end man gør i Barca. 'Jeg kom fra at træne i 40-50 minutter om dagen i Barca' sagde han blandt andet og det vakte undren i Barcelona, hvor debatten gik på, om man tager for let på træningen.

Med udtalelselsen i dag om at 'klubbens træningsprogram udgør kun en tredjedel af min træning, fordi jeg selv har lagt så meget mere på', bemærker avisen Sport, at Braithwaite puster nyt liv i debtatten om kravene ved træningen er for lette hos Barca.

Også bemærkningen 'jeg ved, at der ikke er nogen, der træner og arbejder, som jeg gør' tolkes som om der kan være nogle i truppen, der ikke arbejder hårdt nok ved træningen under corona-krisen.

Avisen hæfter sig ved, at Braithwaite helt sikkert har ment sine udtalelser positivt og at han ikke ønsker at udstille sin klub eller holdkammerater, men at udtalelserne også kan modtages negativt, fordi de af nogle kan tolkes som kritik.

Martin Braithwaite er nok den spiller i Barcas trup der er mest synlig i medierne her under corona-krisen. Han har været særdeles aktiv på de sociale medier og har konstant udtrykt sig opmistisk om egne muligheder, efter skiftet fra Leganés i februar måned.

.:FORSIDE:.