fbpx

BREAKING: Gabriel Jesus meldes på plads i Barca!

FCBARCELONA.DK - 30.08.26


Søndag tikkede der en kæmpe overraskelse ind i Barcelona, da transferjournalisten Fabrizio Romano kunne bekræfte, at Barca køber den brasilianske angriber Gabriel Jesus i Arsenal for 10 millioner euro.

Helt ud af den blå luft bliver Gabriel Jesus søndag eftermiddag meldt på plads i Barca. Fabrizio Romano bekræfter transferen med sine velkendte ord 'HERE WE GO' og meddeler, at Barca betaler 10 millioner euro plus nogle variabler for brasilianeren, som skriver under på en toårig kontrakt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har angiveligt valgt at hente den 29-årige angriber for en beskeden sum, da det ikke lykkedes at vriste Julián Álvarez fri fra Atlético Madrid. Derfor har sportsdirektør Deco og cheftræner valgt en alternativ og billig løsning, som kan supplere angrebet.

Arsenal og Barca skulle allerede være enige og have lukket handlen, og den engelske klub har også allerede godkendt, at Jesus rejser til Barcelona for at gennemgå det obligatoriske lægetjek. Han forventes at ankomme i aften eller i morgen.

Arsenal hentede Gabriel Jesus i Manchester City i 2022. I City spillede den brasilianske angriber siden januar 2017, hvor han ankom fra Palmeiras i hjemlandet. Især i tiden i Manchester viste angriberen høj klasse med mange mål og assists, og han havde også en flot første sæson i Arsenal. De seneste år har Jesus dog haft det svært og har især lidt under adskillige skader.

// Gabriel Jesus
.:FORSIDE:.