Breaking: Karim Adeyemi er ankommet til Barcelona
Søren Wennerwald - 15.07.26
// Karim Adeyemi
Det begynder gevaldigt at trække op til et klubskifte for Karim Adeyemi, for den tyske angriber er netop landet i Barcelonas lufthavn, og herfra forventes det, at Dortmund-spilleren kører direkte til det obligatoriske lægetjek.
Adeyemi er i Barcelona! Der venter ham en begivenhedsrig eftermiddag og aften, hvor han skal tage de afgørende skridt til at få skiftet til Barca helt på plads. Det betyder lægetjek og underskrift på kontrakten.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det er uvist, hvor meget han når i dag, men der er forlydender om, at han måske begynder at træne med sine nye holdkammerater i morgen, når alle papirer er skrevet under.
Den officielle præsentation kommer til at vente, til præsident Joan Laporta vender tilbage fra VM i USA, hvor han forventes at overvære søndagens finale, hvor Spanien som bekendt har otte Barca-spillere i truppen.
Samtlige catalanske sportsmedier stod klar ved udgangen i den del af El Prat de Llobregat, hvor de private fly lander. Her håbede de at kunne få de første fotos af den kommende Barca-spiller. Det lykkedes fint, for spilleren stillede pænt op til fotografering.
