// Club Brugge
Barca går ind til kampen mod Club Brugge som store favoritter. Belgiernes træner, Nicky Hayen, gjorde det dog klart på pressemødet i går, at hans hold har tænkt sig at spille deres chance og angribe Barca højt på banen.
Hansi Flick og hans spillere skal i aften forsøge at besejre Club Brugge på udebane, og sikre sig en plads i top 8 af Champions League halvvejs inde i ligafasen. Catalanerne må bære favoritværdigheden inden kampen, men belgierne kan dog med en sejr spille sig op på siden af Barca i tabellen.
Club Brugges træner, Nicky Hayen, understregede således også på gårsdagens pressemøde, at hjemmeholdet har tænkt sig at gå efter sejren. 'Barca er et af de bedste hold i verden. Vi har dog spillet godt i de seneste kampe og vil forsøge at angribe Barca og møde dem højt på banen. De skal ikke være for selvsikre, vi vil spille angrebsfodbold' sagde belgieren.
Artiklen fortsætter under annoncen
Cheftræneren blev efterfølgende spurgt til, hvorvidt man har tænkt sig at udnytte Flicks høje forsvarslinje. 'Jeg ønsker ikke at tale offentligt om taktikken. Deres spillestil har med alt tydelighed virket siden træneren ankom, og det er vores opgave at forsøge at modvirke den' forklarede Hayen.
Han kom også ind på Barcas skadessituation. 'Vi ved ikke, hvem der spiller i morgen, men det ændrer ikke så meget. De er stadig et dominerede hold på banen, og de har kvalitet nok på bænken til at erstatte de skadede spillere. Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at stoppe dem,' understregede han.
Den 45-årige Hayen blev også spurgt ind til Lamine Yamals indflydelse. 'Vi har forberedt os godt. Lamine er stærk, og vi har en plan for, hvordan vi skal stoppe ham. Han er spektakulær, men Barca er ikke kun Lamine, og vi skal forsøge at stoppe dem alle og skabe chancer. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at vinde,' sagde cheftræneren.
'Det er en speciel kamp for os. Vi beundrer Barca, og vi ved at for at vinde kampen skal vi være fokuserede og levere 100%. Vi ramte ikke vores niveau mod Bayern München, men vi har foretaget nogle ændringer. Vi er motiverede, og vi har et fyldt stadion bag os. Det bliver en fantastisk kamp,' afsluttede Hayen.
© Getty Images