Busquets: 'Det var ikke nogen god kamp'
FCBARCELONA.DK - 11.04.23
// Sergio Busquets // Girona
Det var en skuffet Sergio Busquets, som forsøgte at sætte ord på det skuffende uafgjorte resultat mandag aften mod Girona. Barca-kaptajnen glædede sig dog over forspringet til Real Madrid på 13 point.
Læs Busquets' udtalelser herunder:
Kampen:
'Det var ikke nogen god kamp fra vores side. Vi havde det svært - især i første halvleg, hvor Girona havde bolden mere end vi havde. Selvom vi ikke spillede overbevisende så skabte vi dog nogle store chancer, som skulle have givet os sejren'.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Jo længere tid der gik af kampen, jo mere troede Girona på det og de voksede med opgaven. I anden halvleg pakkede de sig sammen og vi formåede ikke at udnytte vores pres. Vi manglede at skabe den sidste afgørende aflevering'.
Ligaen:'Vores store mål i denne sæson har hele tiden været at vinde ligaen og det ønsker vi at gøre så hurtigt som muligt. Nu har vi et forspring på 13 point, hvilket er en rigtig god ting med kun 10 runder tilbage'.
Ansu Fati:'I dag handlede det ikke kun om Ansu Fati, for hele holdet manglede det sidste for at afgøre kampen. Ansu gjorde hvad han kunne, men hele holdet manglede det sidste gear'.
Lewandowski:'VI kan ikke klandre Lewandowski for noget, for det handler om at holdet skal spille godt. Når holdet præsterer, så kan man også præstere individuelt. Vi sidder alle i samme båd og vi skal alle samme vej'.
