fbpx

Camp Nou er blevet det fort man havde håbet på

Peter Vyff - 14.12.25

 


Selvom det tog længere tid end planlagt at vende tilbage til Spotify Camp Nou, har returen vist sig som en stor succes. Barca har vundet alle fem kampe på det renoverede stadion, som hurtigt er blevet det fort, man håbede på.

Barca kunne i slutningen af november vende tilbage til Spotify Camp Nou, der har været under en enorm ombygning. Stadionet er langt fra færdigrenoveret, men efter at returen i flere omgange blev udskudt, fik catalanerne igen lov til at betræde græstæppet mod Athletic Club for tre uger siden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Selvom tilskuerantallet er begrænset til 45.000, et stykke under halvdelen af, hvad kapaciteten bliver, når Spotify Camp Nou står færdigt, har det allerede vist sig som et sandt fort for klubben. Det understreges af det faktum, at Barca har vundet alle fem hjemmekampe efter returen til det mytiske stadion.

Catalanerne har formået at besejre Athletic Club, Alavés, Atlético Madrid, Eintracht Frankfurt og i går Osasuna, der blev sendt hjem med et 2-0 nederlag i bagagen. Sejrene er kommet i hus med en imponerende målscore på 14-3, og Spotify Camp Nou har således vist sig som en ekstra styrkelse af holdet.

Det er tydeligt at se, hvordan Spotify Camp Nous atmosfære, den psykologiske komfort ved at spille på klubbens rigtige hjemmebane og fortroligheden med fansene alt sammen har smittet af på spillerne, hvilket de også ved flere lejligheder har udtalt. Også Hansi Flick har ved flere lejligheder understreget betydningen af, at være tilbage.

Fremtidsudsigterne ser gode ud for Hansi Flicks mandskab, men catalanerne må dog vente lidt med at udbygge statistikken på Spotify Camp Nou, da klubbens næste hjemmekamp først er den 25. januar mod Real Oviedo.

raphinha33F
© Getty Images

// Camp Nou
.:FORSIDE:.