fbpx
Annonce

Camp Nou skal skabe massiv indtægt efter ombygning

Peter Vyff - 13.09.23

// Camp Nou

Barca spiller i denne sæson sine kampe Estadi Olímpic Lluís Companys, imens Camp Nou er under ombygning. Når hjemmebanen igen står klar, skal den eftersigende kunne skabe en indtægt på næsten 350 mio. euro om året.

Ledelsen fik sidste år godkendt Espai Barca-projektet, der går ud på øge kapaciteten på Spotify Camp Nou, samt at modernisere stadion og omgivelser, samt opføre et tilhørende museum. Det er dog en langvarig proces, og selvom holdet forventes at kunne spille hjemmekampe på deres nye stadion til næste efterår, forventes det endelige byggeriarbejde først færdiggjort i 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne kommer dog til at stå med et spritnyt stadion, der kan huse utallige events og arrangementer. Der opføres samtidig også nye VIP-bokse, hvilket gerne skulle øge sponsorenes synlighed, og dermed tiltrække nye forretningsmuligheder på sigt.

Og ifølge avisen Sport satser ledelsen på, at det renoverede Spotify Camp Nou skal kunne omsætte for hele 346 mio. euro om året, når alt står færdigt i 2026. Det nye museum skal efter planen indbringe tæt på 80 mio. euro, imens indtægten fra billetsalg og VIP-boksene skal stå for 150 mio. euro.

Det resterende beløb kommer til at bestå af diverse aktiviteter, men der skal også tjenes massivt med penge for at få økonomien til at løbe rundt. Barca betaler i øjeblikket kun af på renterne fra de omkring 20 långivere.



 

.:FORSIDE:.