fbpx

Cancelo spillede sin første kamp på Camp Nou

Aamer Al-Khatib - 26.01.26

 


João Cancelo fik søndag aften opfyldt en særlig drøm, da han for første gang spillede på Spotify Camp Nou for Barca mod Real Oviedo. I Portugiserens første periode i klubben spillede holdet på Estadi Olímpic på Montjuic.

Selv om opholdet stadig er nyt, har han hurtigt vist sit stærke bånd til klubben. Cancelo har flere gange fortalt, at hans tidligere periode i Barca står som et højdepunkt i karrieren, og at han altid har følt sig hjemme i klubben. Alligevel manglede der én ting på ønskelisten, nemlig en kamp på det ikoniske Spotify Camp Nou, som under hans første ophold i sæsonen 2023/24 var lukket på grund af ombygning.

Artiklen fortsætter under annoncen


I sejren over Real Oviedo blev det endelig en realitet. Cancelo startede inde fra første fløjt og fik dermed også sin debut i startopstillingen under Hansi Flick. Med familie på lægterne gjorde det aftenen ekstra mindeværdig for den 31-årige forsvarsspiller.

Præstationen på banen var solid og stabil. I den time, han var på banen, deltog Cancelo flittigt i spilopbygningen, ramte sikkert i pasningsspillet og bidrog både offensivt og defensivt med flere vundne dueller og boldgenvindinger.

Efter kampen roste Flick sin nye spiller, men understregede også, at der stadig er plads til udvikling. Tyskeren pegede på, at Cancelo fortsat skal vænne sig til holdets spillestil og filosofi, samtidig med at hans startplads også gav mulighed for at spare Alejandro Balde.

Selv om det var João Cancelos første kamp på Spotify Camp Nou som Barca-spiller, var stadion ikke helt nyt territorium for ham. Tidligere i karrieren nåede han nemlig flere optrædener på banen som Valencia-spiller, men søndag aften havde uden tvivl en helt særlig betydning i Barcas trøje.

cancelo12F
© Getty Images

// Joao Cancelo
.:FORSIDE:.