fbpx

Club Brugge ligner ingen nem modstander for Barca

FCBARCELONA.DK - 05.11.25

// Champions League

Det handler igen om Champions League, når Barca i aften besøger Club Brugge i fjerde runde af ligafasen. Målt ud fra resultater i de første tre runder og i de hjemlige turneringer, venter der ingen let aften for Flick og hans spillere.

Club Brugge anses for et af de mindre hold i ligafasen, der får svært ved at kvalificere sig videre i turneringen, men man skal absolut ikke undervurdere det belgiske mandskab. De lagde ud i ligafasen med en imponerende 4-1 sejr over Monaco. Derefter tabte de 2-1 ude til Atalanta, men italienerne var bagud til der manglede et kvarter og sejrsmålet faldt først i det 87. minut. Disse resultater vidner om et Brugge-mandskab der er svært at besejre. I deres seneste kamp løb de dog ind i en 4-0 afklapsning ude mod Bayern München.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ser man på den hjemlige turnering, gør Club Brugge det også godt. Her indtager de en andenplads, kun tre point efter Union St. Gilloise, der også spiller med i Champions League. På hjemmebane har Brugge vundet fem og spillet en enkelt uafgjort, men ikke tabt, så selvtilliden er i top hjemme på Jan Breydel Stadion.

Barca går ind til kampen efter nogle uger med ustabile præstationer. I deres seneste seks kampe har de tabt til PSG, Sevilla og Real Madrid, så Hansi Flick har virkelig noget at arbejde med. Man så fremskridt i søndags mod Elche, uden at det for alvor var overbevisende.

Skal Barca gør sig forhåbninger om en placering i den attraktive top 8 af de 36 deltagende hold i Champions League, er Club Brugge et af de hold der skal besejres. Inden fjerde runde ligger Barca nummer 9 og næste opgave er ude mod Chelsea, så et pointtab i aften vil sætte Barca-mandskabet under et massivt pres i turneringen.

Kampen i aften fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV3 Sport.

brugge1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.