FCBARCELONA.DK - 10.06.21
Med blot tre dage til åbningskampen ved de sydamerikanske mesterskaber Copa América ligger det fast, at turneringen bliver gennemført. De brasilianske spillere havde truet med en boykort, men spiller nu under protest.
Kaos har hersket i flere uger omkring sommerens Copa América, der spilles fra den 13. juni til den 10. juli. Columbia og Argentina var værtslande, men de måtte begge trække sig på grund af den alvorlige coronasituation i de respektive lande.
For mindre end en uge siden meldte Brasilien sig klar til at overtage slutrunden, der spilles uden tilskuere. Dermed syntes Copa América reddet, men så kom kritikken fra Brasiliens egne landsholdsspillere, der ikke mente det var forsvarligt at gennemføre slutrunden på grund af coronarisikoen i Brasilien også.
Det kom så vidt at spillerne truede med boykotte slutrunden og det kunne betyde en aflysning. I går kom spillerne dog med en fælles udmelding om, at de er imod at slutrunden spilles, men at de stiller op under protest. 'Vi er imod afviklingen af Copa America, men vi siger aldrig nej til at spille for Brasilien' skrev de blandt andet.
Barca har tre spillere med ved Copa América, Messi hos Argentina, Emerson hos Brasilien og Araujo hos Uruguay.