fbpx

Cucurella er definitivt ude af billedet

Søren Wennerwald - 15.06.26

// Cucurella

Marc Cucurella har været nævnt som et varmt emne i Barca, hvis det skulle glippe med at lave en aftale omkring João Cancelo. Nu er Chelsea-spilleren definitivt ude af billedet, efter at hans skifte til Real Madrid i dag blev officielt.

Cucurella har fået sin fodboldopdragelse i La Masia og har de seneste år været rygtet hjem til Barca af flere omgange, uden at der skete noget. Denne sommer var han også på blokken som en potentiel forstærkning, dog uden at være højeste prioritet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hansi Flick ønsker at beholde João Cancelo, men havde Cucurella som et alternativ, hvis det glippede med at lave en aftale med hans klub Al-Hilal. Det alternativ er nu ude af billedet, for i dag blev det officielt, at Cucurella skriver kontrakt med Real Madrid, der betaler 55 millioner euro for den 27-årige catalaner.

Marc Cucurella har ellers aldrig lagt skjul på, at han hellere end gerne ville hjem til sin barndomsklub på et tidspunkt, men han havde altså ikke tålmodigheden til at vente på, at Barca besluttede sig for, hvem de ville satse på til venstreback-positionen.

Det er dog tvivlsomt, om Barca ville have betalt 55 millioner euro, som Madrid nu har gjort, ikke mindst fordi Cancelo forventes at koste omkring 10 millioner euro. Klubbens førsteprioriteter er en central angriber og en central forsvarsspiller, og derfor rykkede man ikke målrettet efter Cucurella, hvilket Real Madrid nu har udnyttet.

cucurella6F
© Getty Images

.:FORSIDE:.