fbpx

Dani Olmo: 'Det er meget specielt at vende hjem'

FCBARCELONA.DK - 17.08.24

// Dani Olmo

Det er ikke mange dage siden, at Dani Olmo skiftede til Barca og i den forbindelse har klubbens webkanal Barca One mødt ham til en snak om skiftet og hans forventninger til de kommende år i klubben.

'Jeg ønsker altid at vinde og sådan håber jeg det bliver med Barca. Barca er mit hjem og jeg har hele min familie og venner her. Det er meget specielt at vende hjem på denne måde. Det er en drøm for mig at vende tilbage og klubben har kæmpet for, at det skulle lykkes' indleder han.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Jeg havde andre muligheder, men da Barca kom på banen med stor energi, var jeg ikke i tvivl. Jeg havde samtaler med Deco, der fortalte om trænerens  og stabens lyst til at hente mig hertil' fortsætter Olmo.

Det spillede også ind at, Olmo kender flere af Barca-spillerne fra landholdet. 'At kunne spille sammen med dem i denne klub, vil gøre det hele meget lettere, også at spille sammen med Frenkie, Lewandowski, Ronald....' kom det videre fra catalaneren.

'Vi har et fantastisk hold og vi kommer til at give tilhængerne mange glæder. Jeg er meget motiveret overfor alt hvad der venter og vi vil give alt' afsluttede Olmo optimistisk.

.:FORSIDE:.