fbpx

Officielt: Dani Olmo ude i fire uger

Peter Vyff - 03.12.25

 


Selvom Hansi Flick kunne glæde sig over sejren mod Atlético Madrid, måtte han også se Dani Olmo komme slemt til skade. Catalaneren slog skulderen efter sin scoring til 2-1, og blev i dag meldt ude i fire uger.

Barca trak sig i går sejrsrigt ud af opgøret mod Atlético Madrid på Camp Nou takket være mål af Raphinha, Dani Olmo og Ferran Torres. Sejren over et andet europæisk tophold var tiltrængt efter nederlag til Paris Saint-Germain, Chelsea og Real Madrid tidligere i sæsonen.

Catalanerne øgede således også forspringet til Atlético Madrid, der nu er oppe på seks point, mens der i skrivende stund er fire point ned til Real Madrid. De tre point kom dog ikke uden pris, da Barca kunne se Olmo blive skadet i en sekvens efter hans afgørende scoring til 2-1.

Artiklen fortsætter under annoncen


Midtbanespilleren faldt ned på sin skuder, der røg ud af led, netop som han så ud til at have genfundet storformen. Olmo spillede også en hovedrolle i sejren over Alavés, hvor han bidrog med to scoringer, men nu kommer han ikke på banen mere i år.

I en pressemeddelelse skriver Barca, at Dani Olmos skulder tirsdag røg ud af led og at man har besluttet en konservativ behandling i stedet for en operation. Man meddeler, at Olmo forventes ude i fire uger.

Catalaneren har tidligere haft en lignende skade, dengang han spillede i Tyskland. Her måtte han lade sig operere i skulderen og var ude i to måneder. Forhåbentligt går det hurtigere denne gang, og imens krydser Hansi Flick fingre for, at Fermín López bliver klar hurtigst muligt, og gerne til kampene mod Real Betis og Eintracht Frankfurt.

// Dani Olmo
.:FORSIDE:.