fbpx

Danske fans ønsker ikke at Xavi udtager Dembélé

FCBARCELONA.DK - 05.02.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Det ventes med stor spænding om Xavi udtager Ousmane Dembélé til søndagens kamp mod Atlético Madrid. En afstemning forleden blandt de danske fans viste et stort flertal for, at franskmanden ikke skal spille flere kampe.

Det var her på fcbarcelona.dk at vi spurgte hvad de danske fans mener at Barca skal gøre med Dembélé, efter at han hverken har forlænget eller indvilget i at skifte klub. Den afstemning har mere end 3.400 fans deltaget i.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her kan det læses, at 35% mener at Barca ikke skal bruge ham mere og 36% mener man skal forsøge at ophæve hans kontrakt. Hele 71% mener altså at Dembélé bør have spillet sin sidste kamp i Barca-trøjen.

Kun lidt over 16% mener Barca skal benytte Dembélé resten af sæsonen, mens 12% mener at man skal gå efter at forlænge med ham, trods al den polemik der har været.

Det bliver nok først søndag morgen at man får svaret på hvad Xavi mener, for her vil truppen blive offentliggjort, efter at spillerne har gennemgået en coronatest. Her bliver det spændende at se om Dembélé er med blandt de udtagne, eller om flertallet af de danske fans får deres vilje.

Det er dog helt sikkert et spørgsmål som Xavi vil blive stillet når han holder pressemøde i eftermiddag og her får man muligvis allerede svaret.

Sådan her fordelte stemmerne sig i afstemningen:

afstemningdembele1

.:FORSIDE:.