De Jong: 'En kamp der viste hvad vi skal forbedre'
FCBARCELONA.DK - 02.10.25
// PSG // Frenkie de Jong
Det var en skuffet Frenkie de Jong, som efter onsdagens nederlag til PSG talte med pressen. På trods af skuffelsen slog hollænderne dog fast, at resultatet ikke bliver afgørende og at det kan bruges til noget positivt.
Læs her hvad Frenkie de Jong sagde her.
Tabe i sidste minut:
'Det var meget skuffende. Vi lukkede et mål ind i sidste minut, og det afgjorde kampen. At tabe – ovenikøbet på eget stadion – gør selvfølgelig ekstra ondt. Man går derfra skuffet'.
Artiklen fortsætter under billedet

Afgørende anden halvleg:'Ja, jeg synes, at de var stærkere i slutningen af kampen og generelt i anden halvleg. Vi startede kampen bedre og kom fortjent foran, men til sidst må man erkende, at de var bedre end os efter pausen'.
Skader:'Det er rigtigt, at de manglede spillere, men de gjorde vi også. Alt i alt var det en god målestok for at se, hvor vi står og hvad vi skal forbedre. Jeg mener stadig, at vi hører til blandt de bedste klubber i Europa. De vandt i dag, men Champions League er lang, og selvom det gør ondt at tabe denne kamp, så er den ikke afgørende'.
Tilfreds med nogle aspekter?'Nej, jeg er ikke tilfreds, for vi vil altid vinde, så vi kan ikke være tilfredse. Men kampen viste os, hvor vi står, og vi ved, at vi skal forbedre os – og det vil vi også gøre'.
