fbpx

De Jong skal undersøges for potentiel knæskade

Peter Vyff - 12.11.24

 


Frenkie de Jong startede inde mod Real Sociedad, men allerede i pausen måtte han lade sig udskifte med smerter i knæet. Hollænderen skal nu undersøges nærmere, og frygten er han igen har pådraget sig en længerevarig skade.

Den 27-årige De Jong er netop kun vendt tilbage fra en ankelskade, der har holdt ham ude i adskillige måneder. Barca har således været påpasselige med at bruge ham, og først i går fik han sin første startplads i La Liga, da holdet tabte på udebane til Real Sociedad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hollænderen blev dog efter 25. minutters spil ramt så uheldigt på knæet, at han efterfølgende humpede rundt. Og selvom De Jong forsøgte at spille videre, måtte trænerstaben i pausen erkende, at han ikke var i stand til at spille kampen til ende.

Midtbanespilleren blev efter kampen set haltende, og frygten er derfor, at han har pådraget sig endnu en skade. De Jong skal derfor ifølge avisen Mundo Deportivo igennem flere undersøgelser, inden han efter planen kommer i aktion ved Hollands landsholdssamling forud for kampene i Nations League.

Den tidligere Ajax-spiller er netop blevet udtaget til landsholdet igen efter 14 måneders fravær, og landstræneren, Ronald Koeman, krydser med sikkerhed fingre for, at der ikke er sket noget alvorligt med Barca-spilleren. Forhåbentlig viser undersøgelserne sig derfor kun at være smerter fra tacklingen, hvilket vil betyde, at han står til rådighed for Barca igen efter landskampspausen.

dejong17F
© Imago

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.