De Jong vender skadet tilbage til Barcelona
Søren Wennerwald - 06.09.25
Sent fredag aften kom der dårlige nyheder fra den hollandske landsholdslejr, for her blev det meddelt, at Frenkie de Jong ikke er i stand til spille søndagens landskamp mod Litauen. Det er uvist hvor alvorlig hans skade er.
Det hollandske fodboldforbund kommer ikke med detaljer om De Jongs skade, men efter kampen torsdag aften mod Polen udtalte landstræner Ronald Koeman, at der er tale om en mulig muskelskade i den ene balle.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dermed vender midtbanespilleren tilbage til Barcelona, hvor han skal gennemgå undersøgelser for at slå skadens omfang fast, men det er oplagt, at han er tvivlsom til kampen mod Valencia om en uge.
Det vil være et kæmpe handicap for Hansi Flick at skulle undvære Frenkie de Jong og derfor krydser tyskeren helt sikkert fingre for, at der ikke tale om noget alvorligt eller langvarigt.
© Getty Images// Frenkie de Jong