I aften spiller Spanien mod Holland i et sandt topopgør i Nations Leagues kvartfinaler, og op til kampen stillede Spaniens landstræner, De La Fuente op til pressemøde, hvor han kom ind på flere af Barca-spillernes situation.
Den spanske landstræner, Luis de la Fuente, talte i går om flere af Barcas profiler op til de kommende Nations League-kampe mod Holland. Her venter to altafgørende opgør i kvartfinalen, den første i aften, hvor Spanien skal forsøge at sikre sig et godt udgangspunkt forud for returopgøret på søndag. Blandt de store emner på pressemødet var Ferran Torres’ fravær, Lamine Yamals udvikling og betydningen af både Pedri, Pau Cubarsí og Dani Olmo. Læs et uddrag af pressemødet her.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ferran Torres spiller ikke:'Ferran fik et lille slag, og som jeg har sagt før, tager vi altid hensyn til spillernes helbred. Så vi besluttede, at han ikke skulle træne, og han vil sandsynligvis ikke kunne spille i morgen (i dag red.), men han vil være med i Valencia næste søndag'.
Lamine Yamal og Messi-sammenligningen:'Messi er en fodboldlegende, men Lamine har potentialet til at blive en fantastisk fodboldspiller, og der er meget få som ham. Vi er heldige at have ham. Lamine er kun 17 år, han er i en udviklingsproces, og han vil opleve svære øjeblikke, hvor vi må hjælpe ham og ikke kritisere ham. Hvis vi hjælper ham, vil vi kunne nyde en legendarisk fodboldspiller, om Gud vil det'.
Pedri og Olmo:'Pedri er en spiller, som alle holder meget af. Lige nu er han sandsynligvis i sin karrieres bedste øjeblik. Det er et resultat af hans talent og hans attitude. For os er han meget vigtig, fordi han er så alsidig. Pedri og Olmo er totalt forskellige. Pedri kan spille i dybere positioner, mens Olmo kan spille på alle offensive pladser. Pedri handler mere om kontrol og spillets første fase, mens Olmo er mere fokuseret på den sidste fase. De komplementerer hinanden meget godt'.
Pau Cubarsí:'Disse unge spillere som Cubarsí er meget specielle og han har vist, at han er klar. Han ligner en veteran og har spillet mange kampe for Barca. Han har stadig meget at forbedre og udvikle, men han er helt klar til at konkurrere både på klubniveau og her på landsholdet'.
Bliver spillerne overbelastede af disse kampe?'De bedste spillere skal altid spille. Det vi gør, er at sørge for, at de gennemgår den rette restitution, så de møder op til kampene i den bedst mulige form. Her er der store krav, vi vil alle gerne vinde, og vi skal stille med de spillere, vi vurderer som de bedste' lød det.
© Getty Images
// Spanien