fbpx
Annonce

De næste måneder bliver vigtige for Ansu Fati

FCBARCELONA.DK - 09.03.23

// Ansu Fati

Det er en kendsgerning at sæsonen slet ikke er forløbet som Ansu Fati håbede på. Angriberen har ikke leveret de forventede præstationer og derfor kan de sidste måneder af sæsonen blive vigtige for hans fremtid i klubben.

Ansu Fati indledte sæsonen efter et par skadesplagede sæsoner med lange pauser. Derfor lagde Xavi ikke skjul på, at angriberen skulle føres langsomt frem, både for at minimere risikoen for flere skader, men også for at tage presset af holdets 10'er.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fati fik den eftertragtede, men også forpligtende, trøje nr. 10 fra Messi, da argentineren modvilligt måtte forlade klubben i august 2021. Barca valgte at give Fati trøjen, både for at opmuntre ham midt i et skadeshelvede, men også for at vise, at man troede han kunne blive en bærende spiller på holdet.

Indtil nu er det slet ikke gået som håbet. Fati har ellers fået pænt med spilletid i de fleste kampe, dog hovedsagligt som indhopper. Her har man set en angriber der tydeligt kæmper med både skarpheden og selvtilliden.

Hverken boldkontrol, driblinger, temposkift eller afslutninger har været gode og på det seneste har det betydet mindre spilletid. Barca står foran sæsonens afgørende måneder, hvor en Ansu Fati i topform ville være en kæmpe hjælp, men spørgsmålet er, om han evner at bryde den onde cirkel.

Fortsætter Fati med at skuffe i sine indhop, er det ikke umuligt, at Barca til sommer vælger at lytte på tilbud på den 20-årige angriber.



.:FORSIDE:.