fbpx

Deco: 'Har endnu ikke talt forlængelse med Szczesny'

FCBARCELONA.DK - 14.02.25

 


Wojciech Szczesny har overtaget pladsen i Barcas mål, men hans fremtid i klubben er endnu ikke afgjort. Hans kontrakt udløber til sommer og sportsdirektør Deco har endnu ikke talt med polakken om næste sæson.

Hansi Flick foretrækker i øjeblikket at bruge Szczesny i målet, selvom han reelt blev hentet ind som reserver for Iñaki Peña i fraværet af den langtidsskadede Ter Stegen.

Spørgsmålet er så hvad der sker når Ter Stegen er klar til at spille igen. Der er spekulationer om en forlængelse med Szczesny, men det mener Deco er alt for tidligt at tale om.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Vi har ikke talt med ham endnu. Han er en målmand på et højt niveau, meget professionel og med stor erfarring, og han er meget vigtig i omklædningsrummet med sin store karisma' udtaler Barcas sportsdirektør i et interview med avisen Sport.

'Vi skal tage det stille og roligt, for euforien kan få os til at tage forhastede beslutninger. Hvis han er glad for at være her, er det en spiller vi skal overveje, for han kan bidrage med meget i næste sæson, men jeg kender endnu ikke hans planer. Vi har ikke talt om det, men det kommer vi helt sikkert til i den nærmeste fremtid' siger Deco videre.

Szczesny var lidt af en sats, da han reelt havde lagt handskerne på hylden i sommer. Derfor fik han også en kort kontrakt uden nogen høj løn. Hvis det bliver til en forlængelse, vil det sandsynligvis medføre en klækkelig lønforhøjelse til polakken.

szczesny7F
© Getty Images

// Deco // Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.