fbpx

Dembélé fik igen spilletid efter vinterens polemik

FCBARCELONA.DK - 14.02.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Ousmane Dembélé fik efter et polemisk transfervindue denne vinter igen spilletid søndag mod Espanyol. Franskmanden blev sendt på banen i anden halvleg for at hjælpe holdet, som var bagud.

Efter et transfervindue, hvor Dembélé først nægtede at forlænge sin kontrakt og senere afviste at forlade Barca, så tydede alt på, at den franske angriber skulle se til fra tribunen i resten af sæsonen. Xavi ville det dog anderledes og fik af ledelsen lov til at benytte Dembélé.

Artiklen fortsætter under annoncen


Søndag mod Espanyol blev det så for første gang til spilletid for Dembélé efter transfervinduet. Det skete i søndagens lokalderby mod Espanyol, hvor Barca i anden halvleg var bagud med 2-1.

Efter 72 minutter blev Dembélé sendt på banen i stedet for Jordi Alba i forsøget på at udligne mod lokalrivalerne. Franskmanden gjorde intet nævneværdigt i sit indhop, men han kunne da fejre den sene udligning af Luuk de Jong på oplæg fra en velspillende Adama Traoré.

På torsdag gælder det Europa League i kampen mod Napoli på Camp Nou og her er det slet ikke usandsynligt, at Dembélé igen får spilletid. Her forventes der en massiv og voldsom pibekoncert fra de catalanske tilhængere rettet mod franskmanden.

.:FORSIDE:.