Dembélé har været skadet i næsten to år i Barca
FCBARCELONA.DK - 05.11.21
// Ousmane Dembélé
Det er nærmest grotesk som Ousmane Dembélé er blevet ramt skader, siden han i 2017 kom til Barca. I går blev han meldt skadet for 12. gang og tæller man det hele sammen, har han været ude i små to år.
Man fik hurtigt et signal om hvor skrøbelig Dembélé var, da han efter blot en måned efter sin ankomst i 2017, pådrog sin første skade. Den gang sad han ude i over tre måneder med en lårskade og siden har den ene skade fuldt den anden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dembélé har været i Barca i lidt over fire år og næsten halvdelen af tiden har han været skadet. I alt har han været skadesmeldt i 670 dage og det uden den skadespause han nu står overfor.
Ser man på antal kampe, er Dembélé noteret for 119 i Barca-trøjen, mens han er gået glip af 98 på grund af diverse skader. Det er altså tæt på, at den franske angriber kun har kunne hjælpe sin klub i halvdelen af kampene siden han kom.
Det er tydeligt, at Dembélé er meget skrøbelig rent fysisk og det er snart svært at tro på, han kan finde ind i en længere perioder uden skader. Mange havde glædet sig til, at han kunne hjælpe holdet i denne sæson, men indtil nu er det kun blevet til den halve time han fik mod Dynamo Kiev i tirsdags.