fbpx

Der hviler et massivt pres på præsident Laporta

FCBARCELONA.DK - 01.01.25

 


Det blev ikke den nytårsaften som præsident Laporta havde håbet på. Han måtte blive på sit kontor til langt ud på aften, men måtte tage hjem uden at få indskrevet Olmo og Victor. Nu hviler der et massivt pres på hans skuldre.

Barca kæmpede i går hårdt for at overbevise La Liga om, at Dani Olmo og Pau Victor kunne indskrives, men forgæves. Først ved 22-tiden meldte La Liga ud, at dokumentationen ikke var tilstrækkelig. Det blev derfor sent inden at Laporta frustreret kunne tage hjem og fejre nytåret med familien.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Under hele forløbet blev Laporta og andre medlemmer fra ledelsen siddende på præsidentkontoret ved Camp Nou, for at kunne svare på spørgsmål fra La Liga, der nærstuderede den fremsendte dokumentation omkring salget af rettighederne til VIP-pladserne på det nye Spotify Camp Nou.

Præsident Laporta har gentagne gange slået fast, at Barca kunne indskrive Dani Olmo og Pau Victor inden årsskiftet, men det skete altså ikke. Det er et massivt nederlag for klubpræsidenten og det øger presset på ham til nye højder.

Der er nu en reel risiko for, at Barca mister Dani Olmo her i januar og at de 412 mio. kr. de betalte for ham i sommer, er tabt. Bliver det en realitet, kan det koste Laporta præsidentposten, for at smide over 400 mio. kr. ud af vinduet, vil sætte klubben i en meget svær situation, der i forvejen er kompliceret.

Der venter derfor Laporta et par travle dage, hvor han skal forsøge at redde situationen, inden at det går helt galt.

laporta7F
© Imago

// Joan Laporta // Dani Olmo // Pau Victor
.:FORSIDE:.