fbpx

Der kommer ingen Clásico i Champions League

FCBARCELONA.DK - 17.04.25

 


Hele sæsonen har Barca kæmpet med Real Madrid om alle titler, men sådan er det ikke længere, efter at madrilenerne i går blev sendt effektivt ud af Champions League af Arsenal. Dermed kommer der ingen Clásico i turneringen.

Barca vandt den spanske Supercup med en 5-2 sejr over Real Madrid i finalen i januar og det er også de to hold der står overfor hinanden i Copa del Rey finalen næste lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Også i La Liga er det et kapløb mellem de to ærkerivaler, hvor kun fire point skiller dem i toppen, her hvor der mangler syv runder.

Mange havde måske også håbet på endnu en indbyrdes duel i Champions Leagues finale, men det kommer ikke til at ske, da Arsenal var dem overlegne over to kampe. Først 3-0 i London for en uge siden og i går 1-2 i Madrid, altså samlet 5-1.

Nu må Real Madrid koncentrere sig om de hjemlige turneringer, mens Barca drømmer videre om Champions League, hvor de møder Inter over to kampe i semifinalen.

vinicius3F
© Getty Images

// Champions League
.:FORSIDE:.