fbpx

Der ligger nu et stort ansvar på Iñaki Peñas skuldre

FCBARCELONA.DK - 24.09.24

 


Som reservekeeper skal man være klar til at træde til, når det blive nødvendigt og det er det er nu for Iñaki Peña, efter at Ter Stegen er blevet skadet. Dermed ligger der et stort ansvar på skuldrene af den 25-årige målmand.

Det er en af verdens bedste målmænd som Iñaki Peña skal erstatte og det bliver ingen nem opgave for ham. Meget af holdets spil er lagt an på Ter Stegens kvaliteter med fødderne og evnen til at gå højt på banen, men med Peña i målet, kan forsvarskæden ikke tage for givet, at de har samme opbakning bagfra.

Artiklen fortsætter under annoncen


Helt naturligt har Peña ikke samme niveau som sin tyske holdkammerat og derfor kan den langvarige knæskade ikke undgå at være et kæmpe handicap for holdet. Det vil betyde et massivt pres på Peña, for alle vil holde øje med, hvordan han klarer vikarrollen og om han kommer til at koste vigtige point.

Der var mange spekulationer om, at Peña ville væk fra Barca i sommer i søgen efter mere spilletid, da Ter Stegen som udgangspunkt ville få næsten alle kampe, men alligevel valgte han at blive i klubben.

Det giver ham nu chancen for at træde et skridt frem og vise fodboldverden, at han kan levere på et højt niveau i en stor klub som Barca. Hans første hele kamp denne sæson bliver i morgen, hvor Barca tager imod Getafe i ligaens 7. spillerunde.

Det opgør ligner en god start for Iñaki Peña, for holdet fra Madrid ligger tredjesidst, uden en eneste sejr i seks kampe, hvor de kun har scoret tre mål. Dermed venter der næppe nogen travl aften for Barcas reservemålmand, så han roligt kan vænne sig til sin nye rolle.

pena2F

// Iñaki Peña
.:FORSIDE:.