Der venter tre Clásicos på lidt over en måned
FCBARCELONA.DK - 31.01.23
// El Clásico
Mandag blev der trukket lod til semifinalerne i Copa del Rey og her trak Barca som bekendt ærkerivalerne fra Real Madrid. Det betyder, at man kan se frem til hele tre El Clásico-kampe på bare 36 dage.
Netop nu er det Barca, som er ovenpå i forhold til rivalerne fra den spanske hovedstad. For blot to uger siden vandt catalanerne som bekendt den spanske Supercup med en sejr på 3-1 i finalen over netop Real Madrid. Derudover topper Barca ligatabellen fem point foran madrilenerne.
Artiklen fortsætter under billedet

De to rivalerne kan med mandagens lodtrækning nu se frem til at møde hinanden tre gange over 36 dage. Det sker i de to semifinaler i Copa del Rey på henholdsvis Bernabeu på senere Camp Nou, samt en enkelt gang i ligaen i et opgør, som spilles på Camp Nou.
Programmet for de tre El Clásicos ser således ud:
1. marts: Real Madrid-Barca (Copa del Rey)
18. marts: Barca-Real Madrid (La Liga)
5. april: Barca-Real Madrid (Copa del Rey)
Der er dermed lagt op til et særdeles spændende forår for Barca, hvor man udover at skulle møde Real Madrid tre gange som bekendt også skal møde Manchester United over to kampe i Europa League.
