Det nye Camp Nou satte tilskuerrekord mod Espanyol
FCBARCELONA.DK - 12.04.26
Barcas spillere kunne ikke klage over opbakningen fra tilhængerne, da de i går besejrede Espanyol med 4-1 i det traditionsrige lokalderby. For første gang rundede tilskuerantallet de 60.000, og dermed blev der sat rekord.
Der er plads til 62.652 tilskuere på Spotify Camp Nou, og i går tog 60.736 plads til lokalderbyet mod Espanyol. Det er det højeste antal tilskuere, siden holdet vendte tilbage til stadion, der stadig er under udbygning og renovering.
Artiklen fortsætter under billedet

Klubben meldte reelt udsolgt til kampen, selvom der var nogle få pladser ledige. Det skyldtes, at nogle medlemmer med sæsonkort ikke havde frigivet deres sæder og ikke dukkede op.
Det højeste antal tilskuere indtil i går var mod Atlético Madrid i Champions League i onsdags, hvor 59.522 mødte frem for at bakke holdet op.
De høje tilskuertal vidner om stor opbakning til Hansi Flick og hans spillere, der i løbet af næste sæson vil se tilskuerkapaciteten øget løbende, indtil der bliver plads til de planlagte 105.000.
© Getty Images// Camp Nou