fbpx
Annonce

Det tegner til en startplads for AC på lørdag aften

FCBARCELONA.DK - 29.12.22

// Andreas Christensen

Lørdag aften tager Barca hul på den resterede del af sæsonen efter VM-pausen. Espanyol lægger vejen forbi Spotify Camp Nou og det vil nærmest være en overraskelse, hvis danske Andreas Christensen ikke er med fra start.

Tager man en nøgtern vurdering af Xavis muligheder i det centrale forsvar til lørdagens lokalderby mod Espanyol, peger pilen på Andreas Christensen, også kendt som AC, til den ene af de to pladser foran Ter Stegen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Efter at Gerard Piqué stoppede sin karriere i november, råder Xavi over fire centrale forsvarsspillere. Udover AC er der tale om Koundé, García og Araujo. Derudover kan Marcos Alonso også bruges i det centrale forsvar og alle spillere er skadesfri.

Alligevel ligner AC det mest oplagte valg til en plads fra start. Koundé vendte først tilbage fra VM i går efter halvanden uges ferie, så her er formen næppe optimal, mens Araujo har siddet ude med en skade i tre måneder og langsomt skal spilles ind. Garica og Alonso er bedst på venstre position i forsvaret og dermed må AC være favorit til højre position.

Her bliver det hans opgave at holde øje med sin landsmand Martin Braithwaite hos gæsterne, samt at deltage i Barcas opbyggende spil, noget som Xavi forventer af sine forsvarsspillere.

Om Andreas Christensen starter inde på lørdag, får man svaret på en times tid inden kampstart, der er kl. 14.00.



.:FORSIDE:.