fbpx

Diego Simeone: 'Barca har nu en stor fordel'

Peter Vyff - 17.03.25

 


Barca fastholdt i går førstepladsen i La Liga efter en hæsblæsende sejr over Atlético Madrid. Madrilenerne mistede dermed et stort skridt i kampen om mesterkabet og efter kampen erkendte Diego Simeone, at Barca nu er klar favorit.

Det har været en hård sidste uge for Atlético Madrid, der først måtte se sig elimineret i Champions League af Real Madrid, inden Barca i går besejrede madrilenerne på Wanda Metropolitano, selvom hjemmeholdet havde været foran indtil sent i kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Humøret hos Diego Simeone var derfor også en smule trykket, da han efter kampen i går gav sit syn på resultatet: 'Tillykke til Barca for deres beslutsomhed i de vigtige øjeblikke i kampen. Vores andet mål holdet ikke længe og scoringen til 2-1 gav dem selvtillid og energi. Vi havde chancer i vores kontraspil, men udnyttede dem ikke,' sagde han ifølge avisen AS.

Efter nederlaget, er afstanden mellem de to hold nu oppe på fire point samtidig med, at Barca har en kamp i hånden. Catalanerne har dermed en stor fordel, hvilket Simeone også erkendte: 'Barca har en kamp mere at spille, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men de har nu en stor fordel' sagde argentineren.

Selvom resultatet markerede en hård uge for Atlético, havde cheftræneren overskud til at rose Barca for deres præstation og tilgang til kampen: 'Jeg har allerede sagt, at Barca er det hold i verden, der spiller bedst. De spiller som en enhed samtidig med, at de har fantastiske individuelle spillere. Halvdelen af deres mål kommer fra indlæg, og de har mange strenge at spille på' afsluttede Simeone.

simeone1F
© Getty Images

// Atletico Madrid // Diego Simeone
.:FORSIDE:.