Direkte duel mellem Gordon og Livakovic i aften
FCBARCELONA.DK - 03.10.26
I aften står programmet igen på landskampe i Nations League, og set med Barca-briller tegner det til en spændende aften. Her bliver det til en direkte duel mellem Gordon og Livakovic, mens også Spanien skal i aktion.
Anthony Gordon har haft en forrygende landsholdssamling indtil nu med scoringer mod både Spanien og Tjekkiet. I aften møder England det tredje hold i gruppen i form af Kroatien, der forventes at have Dominik Livakovic i målet.
Artiklen fortsætter under billedet

Dermed er der lagt op til en direkte duel mellem de to Barca-spillere, for Gordon vil forsøge at udbygge sin målstime, mens Livakovic vil gøre alt for at forhindre sin klubkammerat i at komme på tavlen.
Det bliver ikke mindre spændende af, at det sandsynligvis bliver England og Kroatien, der kommer til at kæmpe om andenpladsen i gruppen, hvor Spanien ligner sikre vindere.
Netop Spanien skal også i aktion i aften, hvor de er storfavoritter mod Tjekkiet. Kampen spilles i Oviedo med flere Barca-spillere i landstræner Luis de la Fuentes trup, der dog har valgt at give Pau Cubarsí en velkommen pause.
Hansi Flick vil med stor sikkerhed sidde hjemme i lænestolen og følge med og krydse fingre for, at ingen af hans spillere pådrager sig skader i aftenens kampe.
© Getty Images// Dominik Livakovic // Anthony Gordon