Disse hold kan Barca møde i Champions League
FCBARCELONA.DK - 28.08.25
// Champions League
I aften trækkes der lod til Champions League, som for kun anden gang bliver i det helt nye ligaformat. Onsdag blev de sidste kvalifikationskampe spillet og Barca ved nu hvilke hold man kan trække.
Som bekendt spilles der i den indledende fase af Champions League i én samlet liga, hvor alle 36 hold deltager. Hvert hold skal spille otte kampe, hvor modstanderne er forskellige, fordelt med fire kampe hjemme og fire kampe ude. Man møder altså ikke samme hold to gange.
De 36 hold seedes i fire forskellige lag og hvert hold skal møde to hold fra hvert seedningslag. Her spiller man en hjemme- og en udekamp mod hold fra hvert seedningslag. Dog kan man ikke møde et hold fra egen liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Set med danske briller kan der opstå en mulighed for at opleve Barca på dansk grund. FC København kvalificerede sig nemlig onsdag til Champions League efter en samlet sejr over FC Basel og dermed er den danske klub med i lodtrækningen i aften.
De fire seedningslag ser således ud, hvor Barca altså skal møde to hold fra hvert lag:
Lag 1:PSG
Real Madrid
Manchester City
Bayern
Liverpool
Inter
Chelsea
Dortmund
FC Barcelona
Lag 2:Arsenal
Leverkusen
Atlético Madrid
Benfica
Club Brugge
Atalanta
Villarreal
Juventus
Eintracht Frankfurt
Lag 3:Tottenham
PSV
Ajax
Napoli
Sporting
Olympiakos
Slavia Prag
Marseille
Bodø/Glimt
Lag 4:Monaco
Qarabag
Galatasaray
Union SG
Pafos
Kairat Almaty
Athletic Club Bilbao
Newcastle
FC København
