fbpx

Vlahovic' rådgiver: 'Tager helt sikkert til Barca'

Markus Johannessen - 10.02.26

// Dusan Vlahovic

Barca er fortsat på udkig efter en klassisk 9’er, som kan overtage Lewandowskis rolle, når den polske angriber forlader Catalonien. Nu fortæller en tæt rådgiver for Dusan Vlahovic, at Barca har åbnet døren for serberen.

Ifølge den catalanske avis Sport har Barca tidligere haft øje på den 26-årige spidsangriber fra Serbien, før han pådrog sig en grim skade i venstre lårmuskel, som holder ham ude indtil marts måned.

Han forventes dog at vende tilbage i fuldt vigør, hvilket holder ham som et interessant emne – specielt fordi hans kontrakt i Serie A-klubben udløber ved sæsonens udgang, hvorefter han kan hentes på en fri transfer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der har været massiv spekulation om Vlahovics fremtid, men hans fortrolige rådgiver, Dusan Ilic, som også agerer hans fysiske træner på Serbiens landshold, har nu intensiveret rygterne om et skifte til La Liga.

‘Han tager til Barca. Det er jeg sikker på. Inden han skiftede til Juventus, kunne han allerede være taget til Spanien, fordi han havde et tilbud fra Atlético de Madrid, men han valgte at blive i Italien. Nu er situationen en anden, og Barca har åbnet døren,’ udtalte Dusan Ilic i et interview med det italienske medie Tuttosport.

Ilic har i årevis arbejdet individuelt med Vlahovic, deres relation er tæt, og han regnes som en af angriberens mest betroede folk. Derfor er der ifølge avisen Sport stor sandsynlighed for, at det ikke blot er tomme rygter, når Ilic udtaler sig. Dog er der endnu ingen officielle udmeldinger fra hverken Barca eller Vlahovic.

vlahovic2F
© Getty Images

.:FORSIDE:.