fbpx

Eintracht Frankfurt ydmyget inden kamp mod Barca

FCBARCELONA.DK - 07.12.25

 


På tirsdag tager Barca imod Eintracht Frankfurt i Champions League og det bliver et såret tysk mandskab, der gæster Camp Nou. De led nemlig et ydmygende nederlag på hele 6-0 lørdag mod RB Leipzig.

Eintracht Frankfurt lander i Barcelona på tirsdag - og de gør det med en tung bagage. Lørdag blev de fuldstændig kørt over af RB Leipzig, der vandt hele 6-0 i en kamp, hvor Frankfurt aldrig fandt fodfæste. Forud for mødet med Barca klinger alarmklokkerne derfor højere end ønsket hos tyskerne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


For Barca kan situationen blive en fordel. Hansi Flicks mandskab går ind til opgøret med selvtillid efter en stærk serie af præstationer, hvor man kommer fra sejre over Atlético Madrid og Real Betis, og mødet med et rystet Frankfurt-hold giver mulighed for at fortsætte den gode form.

Det var især defensiven, der kollapsede mod Leipzig. Eintracht blev presset i bund fra første minut, og Leipzig straffede nærmest hver eneste fejl. Nederlaget er Frankfurts største i Bundesligaen i denne sæson, og kombinationen af formdyk, skader og selvtillidsproblemer tegner et mørkt billede forud for turen til Catalonien.

Eintracht Frankfurt ligger på trods af nederlaget stadigvæk på en 7. plads i tabellen i Bundesligaen, men har kun vundet i to ud af de seneste fem kampe. Samlet er det blevet til seks sejre, tre uafgjorte og fire nederlag efter de første 13 kampe.

// Champions League // Eintract Frankfurt
.:FORSIDE:.