fbpx

En frustreret Riqui Puig måtte se til fra bænken

FCBARCELONA.DK - 31.08.21

// Getafe


Da Barca besejrede Getafe i går, var det uden Riqui Puig på banen. Han måtte i stedet se de to unge Nico og Gavi komme i aktion i anden halvleg og det kan kun være endnu et signal fra Ronald Koeman.

Riqui Puig er fast besluttet på at blive i Barca for at kæmpe for sin chance, men efter kampen mod Getafe bør han måske overveje, om det er den rigtige beslutning. Det er nemlig tydeligt for alle, at Koeman ikke har den store tillid til den 22-årige midtbanespiller.

Barca måtte undvære Pedri i går, men det blev Sergi Roberto der fik hans plads og ikke Ruqui Puig. Da Sergi Roberto så måtte udgå i anden halvleg efter et sammenstød, var det den blot 17-årige Gavi der blev kaldt på.

Her havde det ellers være naturligt at bruge Puig, men sådan så Koeman det ikke. Dermed sendte Barca-træneren endnu et signal Puig om, at han ikke indgår i planerne. Koeman har ved flere tidligere lejligheder anbefalet Puig at blive lejet ud til en anden klub for at få spilletid.

I går mod Getafe blev Riqui Puig siddende på bænken gennem samtlige 90 minutter og her så han ikke glad ud. Måske han er ved at indse, at det ikke giver mening at kæmpe for spilletid så længe holdets træner hedder Ronald Koeman.

.:FORSIDE:.