fbpx

En minuts stilhed for ofrene for katastrofen i Valencia

FCBARCELONA.DK - 30.10.24

 


En forfærdelig katastrofe har fundet sted i Valencia-regionen, hvor ekstrem kraftig regn har ført til massive oversvømmelser. Over 70 er omkommet og flere meldes savnet. Derfor blev der holdt et minuts stilhed ved træningen i dag.

Forfærdelige scener udspiller sig i dag i flere områder af Valencia-regionen. Massiv regn, oversvømmelser og mudderskred er en dødensfarlig cocktail og når det er i så ekstreme mængder som i går, ender det ud i en katastrofe, hvor dødstallet forventes at stige de kommende timer og nok også dage.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Valencia har officielt bedt La Liga suspendere lørdagens hjemmekamp mod Real Madrid, da men ikke mener tiden er rigtig til at spille fodbold, få dage efter sådan en katastrofe. Den anmodning har La Liga ikke svaret på endnu.

Katastrofen fik i dag Barca til at mindes de mange ofre, da træningen blev indledt med ét minuts stilhed, hvor spillerne stod i en rundkeds med bøjede hoveder.

Umiddelbart er der ingen forventninger om, at katastrofen får konsekvenser for Barcas lokalderby mod Espanyol på søndag, udover at kampen med garanti vil blive indledt med et minuts stilhed.

silenci1F

// Træning
.:FORSIDE:.