fbpx

En sejr over Rayo vil give Barca førstepladsen

FCBARCELONA.DK - 15.02.25

 


Lørdagens resultater i La Liga er i den grad gået Barcas vej, for efter at Real Madrid måtte nøjes med ét point mod Osasuna, spillede Atlético Madrid også uafgjort. Det betyder at Barca vil overtage førstepladsen med en sejr over Rayo.

Ingen havde nok rigtigt troet på hjælp til Barca i denne weekends kampe, hvor både Real Madrid og Atlético Madrid havde opgaver hvor de var store favoritter.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Resultatet blev dog, at begge Madrid-mandskaber spillede uafgjort mod henholdsvis Osasuna og Celta Vigo. Medvirkende til to overraskende resultater var, at både Real Madrid og Atlético fik en spiller udvist.

Dermed fører Real Madrid ligaen med 51 point, ét mere end Atlético og tre mere end Barca, der mandag aften tager imod Rayo Vallecano hjemme på Estadi Olímpic. Her vil en catalansk sejr sende Barca til tops i tabellen med samme antal point som Real Madrid, men med en bedre målscore.

gol20F
© Getty Images

// La Liga
.:FORSIDE:.