fbpx
Annonce

Endelig skal Barca i gang efter den lange VM-pause

FCBARCELONA.DK - 31.12.22

// La Liga // Espanyol

Endelig, fristes man til at sige. Efter næsten to måneders pause på grund af VM-slutrunden i Qatar, skal Barca i dag i aktion i ligaen igen. Det gælder lokalderbyet mod Espanyol, et opgør der spilles allerede kl. 14.00.

Man kan lige nå at se en god gang fodbold inden man sætter sig til nytårsbordet, for kampen på Spotify Camp Nou fløjtes i gang på det uvante tidspunkt kl. 14.00 og så endda på årets allersidste dag. Normalt holder La Liga fri mellem jul og nytår, men VM tvinger dem til at presse en runde ind på årets sidste dage.

Xavi kan glæde sig over en trup komplet fri for skader og samtidig kom den gode nyhed i går, at Lewandowskis karantæne midlertidigt er sat i bero, så han kan være med i dagens kamp. Dermed kan Barcas træner vælge frit fra alle hylder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det ventes med spænding hvordan holdet reagerer efter den lange VM-pause, hvor Barca havde hele 17 mand med i Qatar, fordelt på otte forskellige landshold. Spørgsmålet er om Xavi har haft tid nok til at få spillet holdet sammen igen, når de sidste spillere først vendte tilbage i denne uge.

Et lokalderby mod Espanyol er altid noget helt specielt, men når der spilles på Camp Nou, plejer Barca at have en klar overhånd. Derfor vil det være en kæmpe skuffelse, hvis det ikke bliver til tre point til Xavi og hans spillere i dagens kamp.

Mens Barca kæmper hårdt i toppen af ligatabellen med Real Madrid, handel det for Espanyol om at holde sig fri af nedrykningszonen, så der står meget på spil for begge mandskaber.

Kampen mod Espanyol fløjtes i gang kl. 14.00 og den kan ses på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.