fbpx

Eric García: 'Jeg synes vi kan være tilfredse'

Markus Johannessen - 14.09.26


Eric García lagde ikke skjul på, at Barca selv gjorde søndagens opgave vanskeligere end nødvendigt. Efter slutfløjtet pegede han både på de krævende forhold og egne fejl, men understregede også, at holdet kan være tilfreds.

Barca kom stærkt fra start på Estadi Ciutat de València og bragte sig tidligt i kontrol, men Levante formåede senere at skabe spænding i opgøret. På trods af at spændingen steg mere, end den behøvede, i de døende minutter, holder Eric García fast i, at Flicks mandskab kan være positivt over egen indsats.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det var en svær kamp. Vi vidste, at det ville blive sådan. Kamptidspunktet og banen gjorde heller ikke forholdene nemmere, og Levante har ikke tabt i ligaen på hjemmebane siden februar,' indledte Eric García.

'Jeg synes, vi kom rigtig godt ud til kampen, især i de første 20 minutter. Derefter blev kampen lidt mere kompliceret for os, især til sidst, og det var mest vores egen skyld. Men jeg synes, vi kan være tilfredse,' understregede han.

Kampen blev spillet klokken 16.15 i Valencia, og varmen var endnu en faktor, spillerne måtte håndtere. Eric García ønskede dog ikke at bruge forholdene som en undskyldning.

'Det påvirker os på samme måde som dem. Det påvirker alle hold. Det er et svært tidspunkt at spille på, men vi fik det resultat, vi kom efter, og det var det vigtigste,' udtalte den defensive profil.

'Vi skal fortsætte, for vi ved alle sammen, at ligaen bliver meget svær i år. Der er mange hold, som kommer til at kæmpe med i toppen, og vi skal passe vores arbejde og ikke begynde at blive for komfortable,' lød dommen fra Eric García.

eric5
© Getty Images

// Eric Garcia
.:FORSIDE:.