Eric García: 'Vi tror på comeback mod Atlético'
Aamer Al-Khatib - 03.03.26
Eric García har leveret sin hidtil bedste sæson i Blaugrana og i et interview med avisen Mundo Deportivo knyttede han flere kommentarer til emner i klubben. Særligt tror han på et comeback mod Atlético Madrid.
Læs her hvad han sagde:
Comeback mod Atlético:
'Med den træner vi har, har holdet vist at det aldrig giver op. Hjemme med fansene og næsten hele truppen til rådighed har vi kvalitet nok. Hvis vi scorer tidligt vil stadion koge og det skal vi udnytte. Jeg tror fuldt ud på at vi kan levere et comeback'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Om holdets situation og titelkampen: 'Vi er vant til at vinde meget. Når vi får to dårlige resultater er det tid til refleksion. Jeg tror det kan gøre os stærkere til den sidste del af sæsonen. Vi har generobret førstepladsen og jeg er stadig overbevist om at vi kan lave comeback i pokalen. Og så er der Champions League hvor vi befinder os i den spændende fase'.
Foretrukne position? 'Jeg har altid spillet midtstopper. Jeg føler mig også tilpas som back. Jeg spillede næsten udelukkende dér i Girona. Jeg synes det sværeste er at spille som på midtbanen, men jeg tilpasser mig afhængigt af kampens type'.
Nederlagene mod Atlético og Girona: 'Mod Atlético gik det hele galt i første halvleg. Det handlede om intensitet og attitude. I en pokalsemifinale burde vi have gået ud med en anden mentalitet. Det annullerede mål hvor det tog syv minutter ødelagde det virkelig for os. Og mod Girona led vi meget for det var en rodet kamp. De er stærke med bolden hjemme. Det var en uge hvor vi måtte tale om mange ting og forbedre os. Mod Levante kom vi tilbage og holdet gjorde det det skulle'.
Forkert dommerkendelse mod Girona:'Fejlen er blevet indrømmet men vi kan ikke kontrollere det. Træneren siger altid at vi skal fokusere på vores eget spil. Kampen er slut og de giver os ikke pointene tilbage. Det handler om at komme videre'.
La Liga og Real Madrid: 'Det er en udfordring og det er op til os at blive mestre. Kampen mod Real Sociedad var en vi ikke burde have tabt fordi vi fortjente at vinde. Den anden dag i Girona uanset dommerfejlen var vi ikke på det niveau vi burde have været. Men jeg synes holdet er klar. Vi har nogle svære udekampe tilbage men vi har kvaliteten til at gøre det'.
Champions League: 'Det bliver svært men at spille returkampen hjemme hjælper altid. Vi har også haft to lidt roligere uger så vi har kunnet restituere fysisk. Sidste år gjorde kampen i Milano rigtig ondt på os men der er gået et år og nu har vi mere erfaring og det tror jeg vil hjælpe os. Jeg tror på vores idé og vores spil. Jeg synes vi er de bedste. Så skal vi bevise det på banen men jeg er overbevist om at vi kan vinde Champions League og de andre titler'.
© Getty Images// Eric Garcia