fbpx
Annonce

Et Bilbao-mandskab i krise tager imod Barca i aften

FCBARCELONA.DK - 12.03.23

// Athletic Bilbao

San Mamés er en bane som alle hold frygter og Barca har ofte oplevet problemer foran Bilbaos medlevende fans. Det er dog et baskisk mandskab i krise som Barca møder i aften, for det er en måned siden de sidst har vundet.

Athletic Club Bilbao blandede sig i toppen af La Liga tidligere på sæsonen, men der er kommet grus i maskineriet på det seneste. Inden mødet med Barca i aften, er baskerne dumpet ned på en 9. plads i tabellen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skyldes en række skuffende resultater, hvor de har tabt til Girona og Atlético Madrid, samt spillet ufagjort mod Rayo Vallecano. Derudover tabte Bilbao den første af to pokalsemifinaler mod Osasuna med 1-0.

Man skal således en måned tilbage til den 11. februar, for at finde den seneste Bilbao-sejr. Her lykkedes de med at besejre Valencia med 1-2 på udebane.

Bilbao har brug for en sejr i aftenens kamp, hvis de vil holde snor i de placeringer i La Liga, der giver adgang til næste sæsons europæiske turneringer. Det vil derfor blive et opsat Bilbao-hold som Barca møder i aften, men spørgsmålet er, om baskerne har styrken til at komme ud af deres kedelige stime den seneste måned.

Denne sæson er Bilbao ikke så frygtindgydende hjemme på San Mamés i ligaen. Ud af tolv kampe er kun halvdelen vundet, mens hele fire er tabt.

Kampen i aften fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.